24-06-2024
The government and the parties in the Green Tripartite enter into the historic Agreement on a Green Denmark
The government and the parties in the green tripartite agree on a long-term basis for the restructuring and transformation of Denmark’s land and food and agricultural production. The efforts in the agreement will reduce the sector’s emissions of greenhouse gases and contribute to achieving Denmark’s 2030 climate goals as well as ensuring better conditions for nature, biodiversity, the aquatic environment and drinking water. It must, among other things, be done by a historic rezoning and a tax on emissions from livestock. At the same time, the agreement sets the direction for a more sustainable, high-tech and land-efficient agriculture with competitiveness and good jobs throughout the country.
28/4-2024
EMMA (Environmental Mobile Measurement Aggregate) has gone “Patent Pending” means, that EMMA now is one of a kind measuring station on the market. With upload every hour you are now able to get data and monitor the development of phosphate, nitrate, dissolved oxygen, saline, temperature, pH and precipitation among others directly
and get alerts when limit values have been exceeded.
23/1-2023
Dagbladet Information d. (the Danish newspaper ‘Information´)
Danmarks have lider, men kvælstofudledningen fortsætter uændret
Trods politiske erklæringer er det ikke lykkedes at bremse den store udledning af kvælstof, som skader livet i de danske farvande. Udviklingen står stille, viser nye tal. »Ikke tilfredsstillende,« siger miljøministeren.
Danmark har besluttet, at de kystnære havområder skal bringes i en såkaldt god økologisk tilstand inden 2027, hvilket ifølge forskningen kræver store reduktioner af udledningerne. Her foto fra Roskilde fjord.
LARS LAURSEN
INDLAND
23. januar 2023
Trods bred politisk enighed om, at Danmark skal nedbringe udledningen af kvælstof til de danske farvande, så står udviklingen stille. Det viser nye tal, som indgår i det årlige kompleks af rapporter om naturens og vandmiljøets tilstand, kaldet Novana-rapporterne, som udgives af Aarhus Universitet og GEUS.
Og det er dårligt nyt for naturen, for lystfiskerne, for biodiversiteten og for dele af turismen, fortæller Stiig Markager, der er professor ved Aarhus Universitet og har deltaget i arbejdet.
Danmark har ellers besluttet, at de kystnære havområder skal bringes i en såkaldt god økologisk tilstand inden 2027, hvilket ifølge forskningen kræver store reduktioner af udledningerne.
Sagen er, at kvælstoffet, som primært kommer fra gødning og gylle på landbrugets marker, vaskes ud i havet gennem regn, åer og vandløb og fører til algeopblomstring, uklart vand, iltsvind og død for kongerigets havlevende væsener. Blot fem ud af 109 kystnære havområder lever i dag op til målene.
»Udledningerne har været nogenlunde konstante siden 2011. Frem til 2019 blev det faktisk værre, og nu er billedet, at der ikke sker noget,« siger Stiig Markager.
»Konsekvensen er, at vores havmiljø bliver dårligere og dårligere. Arealerne med iltsvind vokser, og torsken og mange andre fisk er stort set forsvundet fra vores indre farvande.«
De nye tal, som er opgjort af Aarhus Universitet, viser, at udledningen af kvælstof til havet i 2021 lå på 55.000 ton, når man tager højde for forskelle i nedbør mellem årene. Det svarer til gennemsnittet for årene 2016-2018, hvor det lå på 56.300 ton, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside, hvor styrelsen også nævner, at de mellemliggende år har været lidt mere svingende med 51.000 ton i 2020 og hele 66.000 ton i 2019, hvor det regnede rigtig meget.
Alle disse udledningstal har det tilfælles, at de ligger langt over det, der kræves, hvis Danmark skal i mål med en god økologisk tilstand i havene – et krav, vi har tilsluttet os som en del af EU’s såkaldte vandrammedirektiv. For at lykkes kræver det, at udledningerne bliver reduceret med en tredjedel, fortæller Stiig Markager.
»Og det er der ingen jordisk chance for, at vi kommer i mål med i 2027, og derfor kommer vi til at overtræde det ganske betydeligt,« siger han.
»Det her er et tab af rekreative værdier for os alle. Og et økonomisk tab for den såkaldte blå turisme. På det økologiske plan bliver biodiversiteten forringet, for kun de mest robuste arter kan overleve, når der opstår iltsvind.«
Ikke overrasket, men fortvivlet
Hos Danmarks Naturfredningsforening kalder præsident Maria Reumert Gjerding de nye tal for »virkeligt dårligt nyt for naturen«. Hun vil ikke sige, at hun er overrasket over udviklingen, men snarere fortvivlet over manglende politisk handling.
»Man har i mange år vægret sig ved at tage effektive virkemidler i brug. Man har ikke sikret, at vi kan nå i mål, for det kræver, at man tager landbrugsjord ud af produktion og omdanner flere arealer til natur, så der udvaskes noget mindre. Vi kan simpelthen ikke komme i mål, når vi har så intensivt et landbrug, som vi har,« siger hun.
»Det er 100 procent et politisk ansvar.«
Området har da også politisk fokus, og af regeringsgrundlaget fremgår det, at »vandmiljøet i Danmark skal leve op til vandrammedirektivet, som det er aftalt i aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug«.
I den aftale fremgår det, at kvælstofudledningen skal nedbringes med 13.100 ton, hvilket er et godt stykke under det, som forskningen vurderer som et minimum, og indsatsen er primært baseret på frivillighed.
Information har spurgt miljøminister Magnus Heunicke (S) om, hvilke tiltag han eventuelt planlægger, når regeringen på den ene side har et erklæret mål om at leve op til vandrammedirektivet og på den anden side står med dokumentation for, at de eksisterende tiltag ikke rigtig fører til reduktioner. Miljøministeriet har sendt dette skriftlige svar fra ministeren:
»Vores vandmiljø er under pres, og mange steder er vandområderne presset af for meget kvælstof. De nye tal viser, at der stadig ligger en stor opgave forude. Målet om, at dansk vandmiljø skal i god økologisk tilstand igen, opnår vi ikke uden handling, og årets tal viser, at udviklingen ikke er tilfredsstillende,« lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).
Regningen vokser og vokser
Det er ikke kun landbruget, der udleder kvælstof. 20 procent kommer fra skovene og andre naturområder og ti procent fra spildevand og andre såkaldte punktkilder, men her vurderer man ikke, at det er muligt at reducere yderligere, forklarer professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Derfor peger pilen mod landbruget som det område, hvor hele reduktionen skal findes. Det betyder, at landbruget skal reducere sin udledning med 44 procent, og det er ifølge ham ikke muligt med de nuværende tiltag.
»Den eneste mulighed er at omlægge fra intensiv dyrkning til natur eller ekstensive dyrkningsformer som vedvarende græs,« siger han.
Det betyder dog ikke, at 44 procent af landbrugsjorden skal afvikles, for størstedelen af udledningen kommer fra marker, der grænser op til åer, vandløb og kyststrækninger. Derfor er Stiig Markagers vurdering, at man kan komme i mål med at udtage ned til 15 procent, hvis man går målrettet til værks. Og der er god grund til at handle hurtigt, forklarer han:
»Det kvælstof, du udleder i dag, findes også i havet om to år, om fem år og om ti år, så jo længere man venter, jo mere dramatisk skal man handle, og dermed bliver det dyrere og dyrere.«
BAGGRUND
Læsetid: 12 min.
Sådan endte offentligheden med at få misvisende oplysninger om kvælstof
Miljøstyrelsen udgav i sommer en nyhed med en misvisende beskrivelse af den årlige reduktion af kvælstof. Nu viser det sig, at nyheden blev til på baggrund af et månedlangt arbejde, hvor en embedsmand fra Miljøministeriet ønskede, at tallene så »en smule bedre ud«DEL ARTIKEL
SOFIE HOLM LARSEN
MODERNE TIDER
17. september 2022
LYT ARTIKLEN
0:0020:12
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her
Sidst i august kunne forbipasserende se fladfisk flyde livløse rundt med bugen i vandoverfladen ved Halkær Bredning i Limfjorden. Udvasket kvælstof havde ført til algeopblomstring, og algeopblomstring havde suget ilten ud af vandet.
I midten af august var 2.800 kvadratkilometer af de danske farvande ramt af iltsvind – et areal på næsten samme størrelse som Fyn. Det konkluderer forskere fra Aarhus Universitet i deres nyeste rapport om iltsvind fra september 2022.
Danmark er en international klima-darling inden for grøn omstilling, men Danmark er også verdens mest opdyrkede land, kun overgået af Bangladesh.
Når det gælder den danske kvælstofudledning, er der derfor meget på spil for både vandmiljøet, det grønne national-narrative, politikerne og dansk landbrug, som tegner sig for størstedelen af kvælstofudledningen.
I de seneste politiske aftaler har man især forsøgt at komme den skadelige kvælstofudledning til livs ad frivillighedens vej. Målet i landbrugspakken fra 2016 var således en årlig kvælstofreduktion på 2.450 ton gennem frivillige miljøvenlige tiltag fra landmænd og kommuner.
Men landbrugspakken leverede ikke de reduktioner, der var stillet i udsigt. Både effekten af og interessen for de frivillige kvælstofreducerende initiativer var lavere end forudsat i pakken, og målene kunne simpelthen ikke nås. Det konkluderede et kvælstofudvalg bestående af embedsmænd i 2020, efter udvalget havde modtaget nye målinger og beregninger fra forskere.
Fra politisk side har man derfor aftalt, at hvis de frivillige reduktioner ikke kommer op på 1.500 ton om året, må der tages skrappere midler i brug for at sikre en større kvælstofreduktion. Det spørgsmål skal politikerne tage stilling til i 2023, når landbrugsaftalen skal revurderes.
Det er med andre ord potentielt sprængfarligt, når der udkommer en nyhed med nye tal for den frivillige kvælstofreduktion. Netop sådan en nyhedsstatus blev udgivet af Miljøstyrelsen i juli 2022, og forskningsprofessor Brian Kronvang fra Aarhus Universitet blev nedslået over både resultatet og nyhedens misvisende beskrivelse af reduktionen:
»Politisk har man ikke fået lavet tiltag nok eller tidligt nok for at kompensere for den ekstra udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. For mig ser det ud, som om dele af embedsværket forsøger at sløre det faktum og stikker offentligheden blår i øjnene,« opsummerer han.
Flotte tal
Offentligheden fik indtryk af, at processen med frivilligt at mindske kvælstofudledningen gik godt, da Miljøstyrelsen den 4. juli 2022 udsendte nyheden: »Ny status på kvælstofprojekter«. Teksten beskrev, at de nyeste tal »viser en årlig reduktion af kvælstof på 1.323 ton«.
Men som Information efterfølgende beskrev, repræsenterer de 1.323 ton ikke de realiserede reduktioner af kvælstof. En granskning af de bagvedliggende data viste, at kun 95,6 ton pr. år – det vil sige 7,2 procent – af den oplyste kvælstofreduktion fra projekterne rent faktisk er gennemført. De resterende 1.225 ton, som medregnes i Miljøstyrelsens nyhed om den årlige reduktion, stammer fra godkendte eller ansøgte projekter om at tage landbrugsjorder ud af drift, men altså ikke fuldførte projekter.
Den information fremgik ikke af Miljøstyrelsens nyhed, og nyheden henviste heller ikke til de bagvedliggende tal eller optællingsmetoden.
»Tallet i styrelsens nyhed er forskønnet, så det syner af langt mere end den faktiske reduktion,« vurderede professor Stiig Markager, vandmiljøforsker ved Aarhus Universitet.
Miljøstyrelsen medgav dengang, at »det kunne have fremgået tydeligere af nyheden, hvad de 1.323 ton dækker over«, men understregede, at dette fremgik et andet sted på Miljøstyrelsens hjemmeside, som »der burde have været et link til i nyheden«. Styrelsen oplyste, at teksten nu ville blive »præciseret«.
Det ubesvarede spørgsmål var imidlertid, om Miljøstyrelsens misvisende beskrivelse var et resultat af hastværk, eller om teksten var nøje gennemarbejdet fra embedsværkets side.
Svaret landede i indbakken to uger senere, da Information fik en aktindsigt i al korrespondance om nyhedens tilblivelse. Korrespondancen viste, at embedsværket havde arbejdet på nyhedsteksten i knap fire måneder.
»Beklager virkelig«
Aktindsigten viser, at det første nyhedsudkast er skrevet i et letforståeligt sprog.
Den 14. marts 2022 modtager en fuldmægtig i Miljøministeriet det første udkast til nyheden fra en funktionsleder i Miljøstyrelsen. Den vedhæftede nyhed har overskriften: »Lang vej til mål for kvælstofprojekter.«
Underrubrikken lyder: »Der er brug for mange flere minivådområder og lavbundsprojekter, hvis målet om en årlig reduktion på 2.450 ton kvælstof skal nås som planlagt i 2022.«
Og indledningen er som følger: »1.356 eller lidt over halvvejen. Så langt er man kommet med at søge og give tilsagn til nye kvælstofvådområder, minivådområder, lavbundsprojekter og skovrejsning, der kan opsuge kvælstof til gavn for vandmiljøet.«
Af dette første nyhedsudkast fremgår det tydeligt, at kvælstofreduktionen på 1.356 ton er udtryk for en prognose, ikke for resultatet af de fuldførte projekter.
Første udgave af nyheden.
Funktionslederen fra Miljøstyrelsen skriver, at styrelsen gerne vil lægge nyheden på sin hjemmeside samme uge.
Den udgave af nyheden er Miljøministeriet dog ikke begejstret for: Den fuldmægtige i Miljøministeriet svarer samme dag, at ministeriet nok foretrækker det, hun kalder en »ren faktuel nyhed«, da »vi forudser, at denne nyhed måske kunne invitere til spørgsmål«.
Efter ministeriets mail bliver passagen om optællingsmetoden slettet. Det fremgår derfor ikke længere af nyheden, at både ansøgte og godkendte projekter bliver medregnet i den årlige kvælstofreduktion, og at tallet dermed delvist bygger på fremskrevne resultater.
Det tager i øvrigt typisk to til fem år, fra en ansøgning indgives, til et projekt er færdigetableret, og ikke alle ansøgninger bliver til realiserede projekter.
Nyheden, som den blev udsendt.
Den redigerede nyhed sendes frem og tilbage gennem flere måneder, og den fuldmægtige i Miljøministeriet skriver den 3. maj til funktionslederen i Miljøstyrelsen:
»Jeg beklager virkelig. Denne sag udvikler sig til et meget tydeligt bevis på, at kvælstof er politisk sensitivt.«
Tidligere transparens
Professor og vandmiljøforsker Stiig Markager mener, at det er væsentligt for offentligheden at vide, at de realiserede tal for kvælstofreduktionen kun er 95,6 ton og ikke 1.356 ton, som man får indtryk af i nyheden fra den 4. juli.
»Man bliver nødt til at være åben om sin opgørelsesmetode i sin nyhed til offentligheden. Vi har jo ikke noget grundlag for at løse problemet med kvælstofudledningen, hvis problemets omfang ikke bliver lagt tydeligt frem,« siger han.
»En realiseret reduktion på 95,6 ton er ikke engang nok til at modvirke den stigning i kvælstofudledning, som vi ser i de danske fjorde lige nu. Det beviser med al tydelighed, at ordningen om frivillig kvælstofreduktion er utilstrækkelig. Men den oplysning bliver filtreret fra i embedsværkets nyhed.«
Foreholdt kritikken skriver Miljøstyrelsens kontorchef, Bettina Helle Jensen, til Information, at styrelsen altid har medregnet både ansøgte og godkendte projekter i sine statusopgørelser.
»Denne opgørelsesmetode for styrelsens statusopgørelser er fast praksis,« skriver kontorchefen.
Hun tilføjer, at det fremgår tydeligt på en anden baggrundsside på Miljøstyrelsens hjemmeside:
»Aktørerne på området er bekendt med hjemmesiden og henter data herfra, uagtet nyheder ved siden af«, skriver hun.
Tidligere har Miljøstyrelsen dog været transparente om sin opgørelsesmetode i sine nyheder, og det er fremgået tydeligt, at tallet for kvælstofreduktionen ikke er et realiseret resultat, men en prognose. Af sidste års nyhed om den årlige opgørelse fremgår det for eksempel, at den omfatter både ansøgte og godkendte projekter om kvælstofreduktion, og det samlede tal derfor kun er udtryk for et »reduktionspotentiale«.
Fjorde mærker ikke kommunikation
I begyndelsen af maj 2022 – to måneder før udgivelsen af kvælstof-nyheden – modtager Miljøministeriet en spritny oversigt over antallet af ansøgninger til frivillige kvælstofreducerende vådområdeprojekter.
Tallene er ikke imponerende: Der er meget få nye ansøgninger, og den manglende fremdrift gør det endnu sværere at nå målene for kvælstofreduktion.
Den fuldmægtige fra Miljøministeriet spørger derfor Miljøstyrelsen, om man kan overveje at opdatere tallene på styrelsens hjemmeside og droppe at skrive en nyhed om tallene:
»Kunne man overveje bare at udgive den næste status med opdaterede tal? Så der ikke kommer to nyheder i streg. Så ser tallene også en smule bedre ud, selv om der ikke har været så mange ansøgninger.«
Den fuldmægtige i ministeriet – som tidligere gav udtryk for, at ministeriet ønskede en rent faktuel nyhed – skriver altså nu, at det vil være at foretrække, hvis tallene tog sig bedre ud.
Miljøministeriet skriver til Information, at ministeriet naturligvis altid skal agere sagligt og korrekt:
»I denne sag har kommunikationen ikke været optimal på flere planer, og det tager vi naturligvis ved lære af.«
Ifølge forskningsprofessor Brian Kronvang, der forsker i vandmiljø og udvaskning af næringsstoffer ved Aarhus Universitet, er forløbet først og fremmest »ulykkeligt for de danske fjorde«.
»De danske fjorde mærker jo ikke den kommunikerede reduktion, fjordene mærker den realiserede reduktion,« siger han.
Peter Østergård Have, konstitueret afdelingschef i Miljøministeriet, uddyber i et skriftligt svar:
»Det er vigtigt at slå fast, at departementet ikke har ændret eller haft ønske om at ændre i det faglige indhold i Miljøstyrelsens nyhed. Det er almindelig praksis, at departement og styrelse løbende drøfter sager, herunder udsendelse af ekstern information. Dette er særligt relevant i fagligt komplicerede sager, som sager om udledning af kvælstof ofte hører til.«
En skandaleramt aftale
Kvælstofreduktion er ikke bare kompliceret – det er også »ømtåleligt«, som en embedsmand også skriver undervejs i nyhedens tilblivelse.
Landbrugets gyllespredning er den største årsag til udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, og landbrugets vilje til frivillige reduktioner af kvælstofudledning er selve kernen i landbrugspakken fra 2016, hvor erhvervet faktisk fik lov til at sprede mere gylle – altså udlede mere kvælstof.
Landmændene skulle til gengæld iværksætte miljøvenlige tiltag, der kunne reducere den generelle kvælstofudledning, for eksempel ved at tage landbrugsjord ud af drift og opføre vådområder og privat skovrejsning.
Landbrugspakken fra 2016 endte i en skandale: Den daværende miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen fra Venstre, havde fremvist en beregningsmodel for kvælstofreduktion og meddelt, at den nye landbrugspakke ville være gavnlig for miljøet.
Efterfølgende afslørede Berlingske, at Miljø- og fødeministeriets embedsmænd havde lavet, hvad eksperter kaldte »kreativ bogføring« i beregningerne. Som konsekvens trak Eva Kjer Hansen sig som minister.
Men det er fortsat frivilligt, om hver enkelt landmand ønsker at lave kvælstofreducerende projekter, så længe det samlede og forventede mål for reduktionerne bliver nået. Det er denne individuelle frivillige indsats, som er på spil og kan blive til tvang, når politikerne til næste år skal revurdere landbrugsaftalen.
Mørkelygte
Embedsværkets korrespondance om kvælstof-nyheden giver et interessant indblik i det ministerielle maskinrum, som vi ellers ikke har adgang til, siger professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze:
»Der er meget langt fra første udkast til den endelige udgave. Forbeholdene er taget ud, og man har fra embedsværkets side kompliceret teksten i den endelige udgave i en grad, så det for læseren er svært at gennemskue, hvilken konklusion man egentlig bliver præsenteret for.«
Michael Gøtze nævner begrebet ’mørkelygten’, da han bliver forelagt korrespondancen og embedsværkets månedlange forarbejde med nyhedsteksten. Ordet henviser til bogen af samme navn, hvor journalist Jesper Tynell har interviewet 45 anonyme embedsmænd om deres arbejde i centraladministrationen.
At bruge en mørkelygte henviser til, hvis man som embedsmand oplyser en sag gennem tal, fakta og vurderinger på en måde, hvor man reelt tilslører det, man fra politisk side gerne vil skjule.
»Omskrivningen af kvælstof-nyheden kan tolkes som en mørkelygte,« siger Michael Gøtze.
Pernille Boye Koch kalder embedsværkets korrespondance »et skoleeksempel på, at det er et minefelt at være medarbejder i et stadigt mere politiseret embedsværk.«
Hun er jurist, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder og har beskæftiget sig indgående med embedsmandsnormer.
Hun påpeger, at man som embedsmand skal overholde sandhedspligten, men samtidig skal arbejde loyalt over for den siddende regerings projekt:
»Som den her sag viser, er det dilemmafyldt at balancere sandhedspligten over for kravet om loyalitet over for det politiske projekt. På den ene side må man ikke sige noget usandt eller misvisende, men på den anden side skal man stadig fremstille de politiske resultater på en favorabel måde. Det er en delikat balance især inden for et politisk kontroversielt emne som kvælstof.«
Professor i forvaltningsret Michael Gøtze fremhæver også, at korrespondancen peger ind i en aktuel debat om embedsværkets rolle. Senest har minksagen skabt en debat om, hvor politisk engagerede embedsmænd må og skal være i de politiske processer.
»Den her sag viser, at embedsmænd ikke bare sidder i deres faglige boble med døren lukket til det politiske værelse. Den embedsmandsforståelse er ude af trit med virkeligheden. Den politiske tankegang drypper ned gennem hele systemet. Politik og faglighed hænger sammen i det nuværende embedsværk. Man kan så diskutere, om det er hensigtsmæssigt,« siger han.
En tidligere embedsmand – med nylig og mange års erfaring inden for miljøområdet – har læst referatet af aktindsigten. Han siger til Information, at korrespondancen »ikke ser køn ud«.
Som centralt placeret embedsmand erfarede han, at der i dele af embedsværket var en misforstået lydighedskultur og en berøringsangst for at give fagligt modspil internt i embedsværket.
Han siger, at det statslige embedsmandssystem er stærkt hierarkisk, og den struktur har klare fordele – men:
»Nogle gange har hierarkiet nok også den uheldige effekt, at faglige medarbejdere automatisk opfatter forslag oppefra som direkte instrukser. Det er uhensigtsmæssigt, for som embedsmand har man også et fagligt ansvar for at udfordre forslagene.«
Han oplevede selv, at faglige medarbejdere nogle gange troede, de udførte et godt stykke embedsmandsarbejde ved at undlade at sende kritiske information opad i systemet.
»Jeg mener, at bramfrit modspil i højere grad burde være en dyd i embedsværket.«
Projekter bliver droppet
Miljøstyrelsen forklarede i en mail til Information i juli, at styrelsen havde medregnet den mulige fremtidige reduktion i den nuværende reduktion, fordi »det er forventningen, at de projekter, som kommunerne ansøger om og får godkendt, også vil blive gennemført«.
I september tilføjede Miljøstyrelsen i et svar til Information, at ikke alle projekter vil blive gennemført, men i »langt de fleste tilfælde gennemføres«.
Der er særligt mange annullerede kvælstofprojekter inden for kategorien ’minivådområder’, som Landbrugsstyrelsen administrerer. For at være helt præcis blev 18 procent – 119 af de 688 godkendte projekter for kvælstofreducerende minivådområder – droppet igen mellem 2018-2020, inden projekterne nåede at blive til virkelighed og bidrage til kvælstofreduktionen. Det oplyser Landbrugsstyrelsen til Information.
Af forarbejdet til kvælstof-nyheden fremgår det, at: »Landbrugsstyrelsen har modtaget en del annulleringer på tilsagn givet i de tidligere ansøgningsrunder.«
Men den sætning bliver slettet undervejs i embedsværkets arbejde.
Op til offentliggørelsen af kvælstof-nyheden udarbejder embedsværket et statusnotat til miljøministeren om kvælstofreduktionen, så hun har mulighed for at orientere sig i sagen.
Den 17. juni om eftermiddagen skriver en fuldmægtig fra Landbrugsstyrelsen til sin kollega i Miljøstyrelsen, at han har sendt status-notatet opad og »venter på endelig chef/direktionsgodkendelse« og nævner, at sætningen om de annullerede projekter muligvis skal slettes i statusnotatet.
Sætningen om annulleringerne bliver slettet.
Landbrugsstyrelsen skriver til Information: »Annulleringerne er indregnet i tabellen (i statusnotatet til ministeren, red.), men er ikke specifikt fremhævet i teksten.«
Landbrugsstyrelsen forklarer sletningen med overskuelighed:
»Vi bestræber os altid på at lave de mest retvisende udlægninger af, hvad status er på en ordning, når vi orienterer og informerer departementet. Derfor medtager vi også kun information, der skønnes relevant for den givne sag, ligesom vi også vurderer, hvordan vi bedst fremstiller relevant data på en overskuelig og nemt forståelig måde.«
Genkender ikke billedet
Kontorchef i Miljøstyrelsen Bettina Helle Jensen skriver til Information, at første udgave af nyheden blev »tilpasset, blandt andet fordi den indeholdt en faktuel fejl om en forventet målopfyldelse på 2.450 ton«.
Det samlede mål for kvælstofreduktion er ganske rigtigt stadig 2.450 ton, men »den forventede målopfyldelse blev med Kvælstofudvalgets rapport fra 2020 imidlertid reduceret til cirka 1.500 ton kvælstof«, påpeger hun i mailen.
Miljøstyrelsen svarer ikke på, hvorfor forbeholdene blev slettet fra nyheden, eller om det har haft betydning for redigeringen, at kvælstof er politisk sensitivt, som embedsmanden fra Miljøministeriet skriver.
Adspurgt om Miljøstyrelsen oplever det som vanskeligt at balancere politiske hensyn over for faglige hensyn i embedsarbejdet, svarer Miljøstyrelsens kontorchef, Bettina Helle Jensen:
»Nej, det er ikke vores oplevelse i implementeringen af vores nye rolle som forvaltningsstyrelse.«
Hun oplyser desuden: »Det vil fremadrettet blive tilføjet, at statusopgørelsen indeholder kendte annulleringer på opgørelsestidspunktet«, så læserne af nyheden bliver informeret om, at projektannulleringer er en del af regnestykket.
Landbrugsstyrelsen er blevet forelagt forskernes kritik og svarer på skrift:
»Vi kan ikke genkende det billede, som kritikken rejser. Vi informerer løbende departementet om status og fremdrift i aktuelle sager. Det gælder også minivådområdeordningen, hvor vi løbende har informeret om fremdriften, for eksempel i forbindelse med møder i den nedsatte Nationale Styregruppe for kollektive virkemidler og på Miljøstyrelsens hjemmeside.«